Kyndelmissegudstjeneste i Højst Kirke og fællesspisning – for hele familien

Torsdag den 2. februar kl. 17.00 fejres der kyndelmisse ved en aftengudstjeneste i Højst Kirke. Det er en familiegudstjeneste med efterfølgende fællesspisning i Højst Forsamlingshus.

kyndelmisselys

Menighedsrådet er vært, og alle er velkomne.

Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som man blev ved med at fejre i Danmark til længe efter, dagen blev afskaffet som fridag i 1770.

Historisk set er kyndelmisse, som ligger fast d.2. februar, blevet markeret som dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj er gået. Men Kirkeligt set er det dagen for Marias renselse, hvor hun tog den 40 dage gamle Jesus med i det jødiske tempel. Ifølge Bibelen ser den gamle mand Simeon ham her og kalder ham ”et lys til åbenbaring for hedninge”.

I den katolske kirke bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *