Elvis i kirken

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
31/10/2018
19:30 - 21:30

Lokation
Øster Højst kirke

Kategorier
Ingen Kategorier


Sidste år var der mulighed for at stifte bekendtskab med Karsten Holm i koncertarrangementet, hvor der blev spillet og sunget musik af Johnny Cash.

Den 31. oktober kl. 19:30 får vi i Øster Højst kirke igen chancen for at opleve Karsten Holm og band. Denne gang præsenterer de et uddrag af Elvis Presleys omfangsrige repertoire.

Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for sanger Karsten Holm musikalske foredrag ”Elvis i kirken”. Publikum får en time i selskab med en stribe af Elvis’ foretrukne gospel-sange og andre sange der passer til kirkerummet.

Elvis Presley er død, men hans musik og alt det han repræsenterede lever i bedste velgående her 34 år efter hans død. Alene i USA menes 30.000 mennesker at leve af at imitere Elvis Presley. Også herhjemme findes adskillige Elvis-imitatorer, men Karsten Holm adskiller sig fra mængden. For ham er det afgørende ikke at fremstå som en Elvis-lookalike, men derimod i sang og udtryk at formidle en autentisk kærlighedserklæring til populærmusikkens største personlighed gennem alle tider.

Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock n’roll og de på hans tid vovede hoftesving. Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Sangene er blot ikke blandt de mest kendte. Ikke desto mindre blev de tre amerikanske grammys som Elvis modtog, alle tildelt for gospeludgivelser.

Det er denne for mange ukendte side af Elvis som afdækkes på smagfuld vis i det musikalske foredrag.
Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock’n roll fra han var ganske ung. Der tilsættes en god portion personlighed i Karstens fortolkning af Elvis’ sange, hvilket han har fået stor anerkendelse for gennem årene.

Ved en særlig anledning blev Karsten i sommeren 2007 bedt om at synge et par af Elvis’ gospelsange i en kirke, og det vakte så stor begejstring blandt publikum, at det gav ideen til et decideret koncertprogram omkring Elvis’ gospelmusik.

Koncerten er en afvekslende rejse mellem de store ballader som ”Stand by me” og de swingende uptempo-numre, som ”Walk dem golden stairs”. Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet.

Med sig har Karsten Holm to fremragende konservatorieuddannede musikere, nemlig pianist og organist, Christian Spillemose, der er organist i Brædstrup kirke, og uddannet pianist.

Som noget nyt er bassisten Anders Nyløkke Jørgensen kommet med på kontrabas. Anders og Karsten mødte hinanden på Vestbirk højskole i 1981, – og har siden spillet sammen i show-rock´n roll bandet Mell & Shaky Legs tilbage i 80´erne.

Sted Højst Kirke
Kirkevej 1A
Øster Højst
6240