Lasagne og byvåben til Øster Højst

  Våbenskjold 2 ny
 
Borgerforeningen i Øster Højst afholdte d.12 Marts fællesspisning i Øster Højst forsamlingshus.
 
Ud over at der blev spist over 1 m2 lasagne i hyggeligt selskab, så var dette også aftenen hvor konkurrencen om Øster Højst nye byvåben skulle afgøres.
Der var kommet 5 rigtig gode forslag ind, men det var selvfølgelig kun ét der kunne vinde præmien på et ophold på Hotel Faaborg fjord.
 
Efter at de deltagende havde fået et par minutter til at fortælle om hvilke tanker de havde gjort sig omkring deres forslag, blev der delt stemmesedler ud blandt de fremmødte denne aften.
Efter at stemmerne var blevet talt op, stod det klart at vinderen blev Niels Vase med over en tredjedel af alle stemmerne.
 
Forslaget forestiller en Høg, da man mener at navnet “Højst” betyder “Stedet man bor med Høge”, og Niels havde både lavet udkast til et evt. byvåben, men også flotte modeller af en mulig udsmykning af byskiltene på Bredgade, samt udsmykning af byen.
 
Nu er det så bare op til os i borgerforeningen at få realiseret forslaget, så borgerne i Øster Højst, Højst sogn, og alle andre der kommer igennem Øster Højst, kan se deres vinderforslag blive en realitet.
 
1. pladsen: Niels Vase
2. pladsen: Per Pedersen
3. pladsen: Elisabeth Hansen
4. pladsen: Mette Skov Jensen / Christian Schulz
 Byskilte
 
Se de andre forslag her:
 
 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *