Højst kirke

Denne artikel er skrevet af sognepræst Kirsten Ditlevsen, og udgivet i kirkebladet november 2001:

HØJST KIRKE

Højst kirke er bygget af teglsten i 1200-tallet i romansk stil med 3 små romanske vinduer i apsis, 4 i koret og 6 i skibet, samt to døre: en mandsdør mod syd (der er i brug i dag) og en kvindedør mod nord. Et spring i skibets gesimsfrise ca. en meter fra østhjørnerne afslører, at kirken er bygget i to tempi med apsis og kor først.

Den oprindelige romanske kirke havde træloft. Man har fundet spor af stolpehuller og planker under kirkegulvet og antager derfor, at der har stået en trækirke, før man begyndte at bygge i teglsten.

Omkring år 1200 er tårnet blevet bygget, og tårnrummet blev indrettet som våbenhus med adgang fra nord gennem den midterste af de tre blændinger, der sis i tårnrummet i dag. I dag står orglet i tårnrummet.

Omkring år 1500 er den gotiske stil blevet den fremherskende, og kirken er blevet forsynet med højtsiddende otte-delte hvælv som erstatning for træloftet. Desuden er vinduerne mod syd og to mod nord blevet gjort større, så man fik mere lys ind, og de øvrige små romanske vinduer er levet muret. Hvælvingerne er udsmykket med et malet siksakmønster, der er nøjagtigt dateret til 1501. Fra den tid stammer også trappehuset mod nord, hvorfra der er adgang til rummet over hvælvingerne og tårnet.

I 1750 er det nuværende våbenhus blevet bygget til i ”landlig barokstil”.

I dag fremstår kirkerummet hvidkalket, lyst og venligt med døbefont og alter i centrum. Døbefonten er fra romansk tid udført i granit. I fire arkader ses følgende tegn: et anker, en lilje, en nøgle og en fugl. Fonten har en firkantet fod med halvfigurer i hjørnerne.

Altertavlen er sengotisk fra slutningen af 1400-tallet. I midterfeltet ses en udskåret figurrig korsfæstelsesscene, og på sidefløjene ser man de 12 apostle. I katolsk tid har der desuden været en sidealtertavle på hver side af triumfvæggen: en Mariatavle mod nord og en Nikolaustavle mod syd.

I dag ser man en Mariafigur fra ca. år 1500 stående i et Nikolausskab.

En korbuekrucifiksgruppe fra slutningen af 1400-årene ses nu anbragt på skibets nordvæg.

Prædikestolen er af Tøndertypen fra 1603; i arkaderne ses relieffer, der forestiller fødslen, dåben, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og Kristus som verdens dommer.

Mod vest i tårnrummet står kirkens orgel bygget i 1997 af P.G. Andersen og Bruhn. Orglet har 14 stemmer.

Højst kirke har to kirkeklokker. En stor klokke fra 1752 og en genforeningsklokke fra 1922 til erstatning for en klokke, der i 1917 blev omsmeltet til krigsbrug. I våbenhuset står et gravminde over sognepræst Espen Petersen Hørup og hustru Metta Magdalene Hørup. Det mest interessante ved den er nok at Metta Magdalene var søster til Enewald Ewald. På kirkegården er rejst en mindesten for de 27 fra Højst sogn, der faldt i 1. verdenskrig.

Som et kuriosum findes der graffiti bag på altertavlen i Højst kirke. Den dengang 13-årige præstesøn Enewald Ewald (far til digteren Johannes Ewald) har moret sig med at skære sit navn på latin og hebraisk flere steder, samt årstallet 1709. Desuden har hans legekammerat Hans skåret sit navnetræk. Der står HANS ALBReckt anno 1709, – men ALBReckt er kort efter streget over. Man kan så forestille sig, at denne Hans er en anden præstesøn: Hans A. Brorson, som er begyndt at skære HANS A. BR, men så har fået sjælekvaler og derfor har forsøgt at skjule sine drengestreger ved at ændre A. BR til ALBReckt. Om historien er sand, vides ikke, men den er i hvert fald god.

Kirsten Ditlevsen, Højst sogn

Kirkens hjemmeside: www.hostrup-hoejst.dk