Historiske Højst

Her samler vi historiske fakta og anekdoter om Højst Sogn gennem tiderne, og du er meget velkommen til at bidrage til fortællingerne.

Kontakt et medlem af bestyrelsen for Borgerforeningen for Højst Sogn hvis du har en historie til siden: http://oester-hoejst.infoland.dk/foreninger/borgerforeningen/bestyrelsen/

Der er skrevet to bøger om Højst Sogn: “Højst Sogn gennem skiftende tider” og “Højst Sogn gennem skiftende tider II”. Begge kan lånes på biblioteket.

Om Højst – fra bogen ”Tønder Amt” i serien Trap Danmark, 5. udgave, bind X, 2 fra G.E.C. GADS FORLAGT 1966:

Højst sogn omgives af Ravsted, Bylderup, Hostrup, Abild og Løgumkloster so. samt af Åbenrå a. (Bedsted so.). H. so. ligger i den vestl. Del af Tinglevfladen, der her er ren smeltevandsslette uden bakkeøer. Største højde 20-21 m findes langs so.s. n.grænse, hvorfra terrænet har sydvestl. fald til 9 m mod syd. Hovedvandløbet er Arnå, medens Hvirlå kun på en kort strækning berører so. langs dettes s.grænse. Begge vandløb ligger kun ganske lidt unde de omgivende flader og har ikk eudformet egl. ådale, men kun bløde lavninger m. engklædt bund, der som smalle strimler følger Arnå gennem hele so. Arnå blev 1959 reguleret, hvorved man fik mulighed for at inddrage engstrimlerne som pløjeland. Mindre eng- og mosestrækninger ligger spredt ud over fladerne på sådanne steder, hvor afløbet har været vanskeligt. Mod nv. omfatter so. en del af den store Alslev mose (over 200 ha). Flere af de sydøstl., lavtliggende områder blev afvandet ved grøfte- og kanalgravning i 1930’rne, og o. 1945 blev en del af Alslev mose kultiveret. So. rummer anselige lejer af myremalm, som dog nu delvis er opgravet m. malmudnyttelse og jordforbedring af øje. Adsk. mindre arealer er tilplantede m. nåletræer. Jordbunden på fladerne er overalt lagdelt sand, hvis overflade er påvirket af fygning, navnlig i so.s sydøstl. grænseområde og herfra langs en nv.gående zone til egnene omkri. Alslev.

Bebyggelsens kerne er kanten af Arnå lavning m. kombination af sandjordsbrug på fladen og supplerende engbrug langs åen. Flere steder i denne zone har man højtliggende underlag af ler og mergel. De sydøstl. og nordvestl. dele af so. er svagt befolkede, delvis folketomme, men man træffer dog her såvel gl. enkeltgårde som gårdgrupper og ligeledes enkelte nye brug.

Vejen Tønder-Åbenrå går gennem so. og skærer diagonalvejen Skærbæk-Kruså. Jernbanen Rødekro-Bredebro blev nedlagt i 1935-36.

Areal i alt 1960: 5113 ha. Befolkning 26.09.1960: 1156 indb. fordelt på 340 husstande (1860: 868, 1910: 860, 1921: 877, 1930: 975, 1955: 1137). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i 1960 i flg. grupper: 684 levede af landbr. m.v., 165 af håndv. og industri, 81 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 148 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ø. Højst (*o. 1200 Høxet, 1436 Huxstede, *1505 Østerhøyst; u. 1768) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 392 indb. fordelt på 137 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 60 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 101 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (tidl. skole, opf. 1844, fredet i kl. B), centralskole (opf. 1959, udv. 1964, arkt. C. Skodborg), ty. privatskole (opf. 1953, arkt. Riewe), bibl. (i centralskolen; opret. 1921; 3950 bd.), forsamlingshus (opf. 1923, arkt. Jep Fink, udv. 1936, arkt. Skodborg), kom.kontor (i tidl. ty. skole, opf. 1921), sportsplads, kro (opf. efter brand 1960, arkt. Petersen) m. stor købmandsforretning (M. N. Mahler), filial af Spare- og Laanekassen for Løgumkloster og Omegn (opf. 1964), andelsmejeri (opret. 1888), posteks. og telf.central (automatiseret); Alslev (*1267 Alsle, 1496 Alsleff; u. 1754, 1768-69, mose 1865); Alslev Kro m. forsamlingshus (opf. ca. 1950; kroen nedlagt) og mejeri (privat, opf. 1914); Holme (*o. 1200 Holmæ; u. ca. 1770); Søvang (* 1352 Syowong, 1395 Zewanghe; u. ca. 1770); Bøgvad (* 1352 Bockwat, 1484 Bockwath; u. ca. 1770) m. minkfarm. – Saml. af gde og hse: V. Højst (* 1353 Westerhøste; u. 1770); L. Vester Højst; Lundsgde (* 1460 Lundts gaardth, 1492 Lundesgarde); Ellehus (1543 Eldeshuszen), bestående af den delvis udstykkede domæne E. og 9 statshuse; Adelvad (* 1455 Adelwath, 1496 Aldelwath), bestående af den delvis udstykkede gd. og 12 statshuse; Træholm; Alslev Vrå; På Sandet. – Gårde: Nr. og Sdr. Busholm (* 1279 Bodds holmæ, 1488 Bussholm); Skovbovad; Korskro (kroen nedlagt); Frifelt; Metaslund; Langevad; Hjortholm; Vittegd.; Margretegd. Svinborg (1543 Swineborch); Vedbæk (1652 Wedtbeck); Landlyst; Metasminde.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hostrup so., bortset fra at so. hører under 105. retskr. (Løgumkloster) og under 84. skattekr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningsskr., II. udskrivningsområde, 208, lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den blytækte og hvidkalkede kirke er vel nok den bedst bev. af egnens romanske teglstenskirker, m. apsis, kor og skib i munkesten fra 1200t., øget m. et v.tårn o. 1400 og et våbenhus i s.o. 1750. På alle romanske bygningsdele en rundbuefrise, derover en gesimsfrise m. ”tænder” af sm rundstave; 1 m fra skibets ø.hjørne fortsætter gesimsfrisen i n. dog som en tandsnitfrise og i s. som en frise m. kantrejste mursten, hvilket tyder på byggestop efter opførelse af kor. Ingen opr. vinduer i brug, to kan iagttages i begge sider af koret samt et i skibets s.side og to i dets n.side. N.døren forsv.; rundbuet og falset s.dør i muret fremspring. Gotisk tårn i tre stokv. m. trappehus i n., opført af munkesten, nu stækrt ommuret i v. og s.; pyramidetag af bly; synl. sport af nordl. indgang til tårnunderrum. Net, lille våbenhus i landlig barok m. blidt svungen gavl og nydeligt udarbejdet dørparti; tagblyet erstattet i 1852 m. blå tagsten af tegl (jf. jernankre), i gavlen solskive af eg fra 1796. Tårnrummet, m. højtsiddende, ottesidet hvælv, åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Skib og kor dækkes af gotisk ribbehvælv, prydet m. frisk udførte, kalkmalede dekorationer på gjord- og skjoldbuer samt ribber, af en type som alm. forekommer i jy. og fynske landsbykirker; kalmalerierne er i skibets vest. hvælvkappe dat. til 1501. N. og s.f. triumfbuen dækker de gotiske hvælv delvis de rundbuede sidealternicher; apsis dækkes m. et træhvælv fra 1852. Apsiden står i blank mur, det øvr. er hvidkalket. På muret, overpudset alterbord af munkesten en gotisk fløjaltertavle (pentaptych) fra slutn. af 1400t., m. Golgatha-scene i midtfeltet og de tolv apostle i sideskabene; tavlen, nøje beslægtet med tavler i Aller (X. 168), Spandet (s. 561) og Daler (s. 654), er noget omdannet i 1702, således udsavet topstykke m. Kristus-medaljon, flankeret af gråhvidt malede englebørn og akantus, samt stafferingen i øvrigt. Fløjene er ikke svingbare længere. Predella består af dele fra gotik og sen. tider, indskrv. i n. og s. m. mindelser om nadveruddelingens brød- og vinside. Kalk m. gotisk knop m. ”ihesus” og sekskantet fod fra o. 1600 m. giverindskr. på lat.; oblatæske 1895 af messing; alterkande 1898 af plet; sygekalk o. 1800 m. stempel for Poul Hansen, Tønder. To par alterstager af sengotisk form, 45 og 29 cm høje, sikkert fra slutn. af 1500t. Alterskranke af vanlig type m. støbejernsbalustre formet som træer. Under korbuen mod n. en romansk granitfont af arkadetype m. firkantet fod m. hjørnefigurer (MackeprangD. 419). Renæssanceprædikestol m. karnap, af Tønder-type, dog m. kun seks mod vanlig syv felter; skåret årst. 1603; i felterne relieffer m. Kristi liv og Kristus som verdensdommer. Samtidig himmel. På n.væggen et korbuekrucifiks m. sengotiske sidefigurer fra o. 1500 , Kristus-figuren if. indskr. (på den bærende bjælke) skænket 1744 af Nicolaus Nielsen aus Lundsgaard. Stolestader 1898 i nygotik. Orgel 1961 (brødrene Bruhn, Åbenrå), det tidl. orgelpulpitur m. buet rækværk og drejede balustre fjerne ved opsætningen. På triumfmuren en s.k. Luthertavle, opsat ved Luther-jubilæet 1884. I et sidealterskab, som ved undersøgelse 1956 viste sig at have rummet en †Skt. Nicolaus-figur, står nu en Maria m. barnet fra o. 1500, overført fra kirkens andet †sidealterskab. Klokker: 1) 1752 støbt af Johann Andr. Bieber og Søn, Hamborg; 2) genforeningsklokke 1920 m. vers af Kaj Hoffmann, støbt af De Smithske Jernstøberier, Ålborg. I våbenhuset en gravsten m. sekundær indskr. over Espen Petersen Hørup, sgpr. til 1717, g. 1732 m. Mette Magdalene (digteren Johs. Ewalds faster); på kgd. en sten over Thomas Bonnichsen , Kirchspielvoigt i Holme, †1781, og et monument over faldne fra so. 1914-18. Ved v.indgangen til kgd. en portal m. køre- og gansport fra 1600t. (Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1568-83).

Adelvad, der har været en ejd. på 173 ha, omfattede foruden selve gden nogle Grøngårdparceller og et kolonisted på St. Emmerske mark. Den ejedes indtil 1892 af en slægt Outzen, da den overtoges af digegreve Georg W. Rieve i Kating, 1912 hans nevø Claus Amandus Rieve, der 1929 solgte den til landbrugsministeriet, hvorefter der udstykkedes 12 husmandsbrug. Hpcl. solgtes 1950 til Hans Dall; siden 1961 er fru Else Sofie Paulsen ejer.

Busholm. 1279 skødede Mark Bondesen 3 otting på nær 5 gamle mark i Busholm til Løgum kloster. Sen. må B. være kommet bort fra klostret, idet dette 1517 fik gden ved mageskifte m. hertug Frederik. B. må opr. have været én gd. 1470 og 1504 nævnes Michel i B., 1548 Poul i B., 1607 nævnes Hans Dinnesen og Michel Mattesen som selvejere på B., der da havde en samlet udsæd på 17 ørter rug, 5 ørter byg, 6 skæpper havre, 2 ørter 8 skæpper boghvede og havde en høbjærgning på 140 læs. Sdr. Busholm ejedes 1709 og 1723 af Andreas Detlefsen, 1759 af Ewald Wolf, 1788 af Nicolaj Ennewold Wolff og 1804 af Peter Wulff. 1824 købtes den af Jens Mogensen Tillgaard, derefter ejedes den fra 1859 af Hans Johansen Tillgaard, fra 1883 af Anna Jørgine Heinsohn, f. Tillgaard, fra 1908 af sønnen Hans Tillgaard Heinsohn, under hvem den 123 ha store ejd. 1914 blev rentegård. 1919 tilskødedes den Jens Carstensen, 1923 Jørgen Jørgensen, der opførte nye bygninger efter brand. Nu ejes den af nevøen Knud Jacobsen. Fra Nr. Busholm, der fra 1952 ejes af Aksel Iversen m. et areal på ca. 56 ha, er af den foregående ejer, Chr. Petersen, udstykket gden Lille Busholm. Både Sdr. og Nr. Busholm været matrikuleret til 1 1/48 plov.

Ellehus, tidl. domæne, opr. fæstegd. under Solvig. Gden ejedes 1781 af Peter Lorentzen, 1821 af Martin Bohsen, hvis enke Christophine Thorstense Thorhaline, sen. g.m. Michel Bohsen, havde den fra 1828. Et familieinteressentskab Bohsen overtog gden 1833 og solgte den 1852 til byrådsmedlem i Flensborg Thomas Todsen, som 1866 videresolgte til Ernst Fürsen, der opdyrkede hede og plantede skov. Amtsforstander Ernst Georg Joachim Fürsen blev ejer 1874, men afhændede 1906 gden til den prøjsiske domæneforvaltning. 1909 sammenlagdes E. m. den s.å. tilkøbte Margretegård, hvorved det samlede areal blev 225 ha. 1909-20 var Hans Nic. Fürsen forp., derefter til 1924 Peter A. Petersen. 1926 overtog højskoleforstander og folketingsmand, magister Erik Appel forpagtningen af E. stamparcel, medens Margretegårds stamparcel 1927 solgtes til den tidl. forp. Peter A. Petersen m. et areal på 39 ha. Ellehus m. et areal på 81 ha ejes siden 1953 af J. Jensen. På restarealerne af de to gde er oprettet 10 husmandsbrug m. i alt 100 ha og solgt en del tillægsparceller.

Ellehus’ grundmurede, hvidkalkede hovedbygning, der har gennemgående frontispice og halvvalme, er vistnok opført i beg. af denne årh. som domænegård.

Præstegården, der ligger v.f. kirken, er fredet i kl. B. Den anselige, grundmurede, hvidkalkede bygn., der har halvvalme og opr. to frontispicer over indgangene mod n., er opf. 1844 som skole, men blev 1961 indr. til præstegård ved arkt. P.J. Petersen, Tønder, hvorved desværre den ene frontispice fjernedes. Sa. m. kirken udgør den et bybillede af storartet virkning.

Den Thomsen’ske gård i Holme en en gl. slægtsgd., der i 1739 ejedes af sognefoged Johannes Ewald. Thomas Bonnichsen er nævnt som ejer 1760, derefter 1786 sognefoged Bahne Thomsen, hvis enke Ester Thomsen nævnes 1818; sen. sønnen Lorenz Paulsen Thomsen, hvis enke nævnes 1837; derefter sønnen Bahne Thomsen 1893, borderen Lorenz P. Thomsen 1908, hans enke, Ingeborg Marie, f. Hoeck 1950, 1955 sønnen L. P. Thomsen. Gårdens areal er 165 ha. Stuehuset er opf. 1796 af sognefoged Bahne Thomsen.

Gård i Vester Højst på 111 ha, tidl. fæstegd. under Løgum kloster på 1 plov, der fra 1696 var fæstet til Hans Christensen. 1723 var dens udsæd 10 tdr. rug, 1 td. byg, 3 tdr. 5 skæpper boghvede og 5 skæpper havre; høbjærgningen var takseret til 50 læs, og der var en besætning på 6 heste, 2 føl, 8 køer, 2 stude, 10 stk. ungkvæg, 10 får, 4 svin og 3 bistader. 1742 havde Peter Hansen gden, 1782 Hans Petersen, 1808 Ingvart Hansen. Sa. år nævnes Christen Christensen, derefter 1820 Peter Petersen fra Hellevad mølle, 1834 Nis Nissen, 1847 Jens Nissen Møller, 1854 Gottlieb Marsch, der frasolgte 16 tdr 5 skæpper, 1865 Lorenz Chr. Lorenzen, 1877 Carsten Todsen Lorenzen, 1906 Thomas Lorenzen.

I Tønder amts Jb. 1543 opføres under Højst so. kun 2 ejendomme i Højst, 2 i Holme, 1 i Søvang og 1 i Bøgvad. I a.s Jb. 1613 er der 1 helgd. og 1 mindre ejendom i Bøgvad, 1 helgd. i Holme, 1 halvgd. i Søvang, 2 helgde i Højst, alle selvejergd. I Holme og i Søvang var der 1 fæstegd. under kirken, i Højst havde præst og degn tilsammen 1 gd., hvoraf degnen gav ½ ørtug rug til Solvig. Der var kun 1 kåd under Tønder a. O. 1770 var der i Højst by stadig 1 gd., som præst og degn havde, 3 selvejergd, 2 kåd, som betalte kontribution, og som ved udskiftningen hver havde fået 13 demat jord, samt 3 kirkekåd og 8 inderster. Det var planen, at der på Højst og Holme mark skulle have været bygget 2 kolonisteder. Der kom ingen. I Holme var der foruden sognefogedgården 3 selvejergde og 1 gd under kirken, i Søvang 1 fæste- og 1 selvejergd., i Bøgvad 3 selvejergde, 2 forbedelseskådnere uden jord. I alt var der 12 gde, 7 kåd og 8 inderster, 7½ plov, som hørte til Tønder amt. Det var således en mindre del af Højst so., der lå under Tønder amt. 1769 boede der her 165 pers., mens 298 hørte til Solvig kom., 254 under Løgumkloster amt.

13/12 1395 solgte Bo Toep alt sig gods i Søvang, kaldet Pugholm, til Peter Eriksen til Solvig. O. 1400 havde kapitlet i Slesvig 1 otting jord i Bøgvad og 2 ottinger i Søvang, som den havde fået af hr. Nicolai Matsen, kaldet Kolmüle. Hans broder Peter Brun gav en eng smst. til kapitlet. Disse ejendomme må sen. enten være kommet til Solvig el. til Tønder amt. 31/05 1455 fik Solvig ved mageskifter m. biskop Henrik i Ribe kirkens gd. Adelvad i Højst so. Løgum kloster skødede 5/5 1484 al sin rettighed i Bøgvad til Solvig. I en lavhævd fra 19/10 1496 på Solvigs gods i Slogs hrd. nævnes 1 ejendom i Sommersig, en nu forsv. bebyggelse, 1 i Adelvad, 4 i Bøgvad, 5 i Søvang, 1 i Hedegd., der nu også er forsv., 3 i Højst. I skatteregistre 1543 er opført flg. Solvig-ejendomme: 7 i Søvang, 4 i Bøgvad, 3 i Højst, 1 i Hedegd., 1 i Svinborg, 1 i Lundgd., 1 i Ellehus, 1 i Mosbøl og 1 i Råde. Denne gd., der nu er forsv., var tidl. delt i St. og Ll. Råde og var udbygget fra Solvig. 16/8 1504 blev det ved et sognevidne fastslået, at Peter Jensen i Råde plejede at give tiende, offer og andre afgifter til Højst. I skødet på Solvig 1583 er opført 3 gde, 2 bol og 3 gadehuse i Højst samt 1 gd., kaldet Hedegd., 6 gde og 1 gadehus i Søvang, 6 gde og 1 gadehus i Bøgvad, 1gd. i Mosbøl, som nu er lagt øde, 1 gd. i Ellehus, 2 gde og 2 bol i Svinborg, enestegden Vedbæk, 2 dge i Lundsgd., 2 i Adelvad og enestegden Sommersig. O. 1770 hørte flg. til Solvig kom.: 4 gde og 8 kåd i Højst, 10 dge og 4 kåd i Søvang, 4 gde og 4 kåd i Bøgvad, 1 gd. i Ellehus, 1 gd. i Svinborg, 1 kåd i Ll. Svinborg, 1 kåd i Kærborg, 1 i Vedbæk og 1 i Mosbøl, 2 gde i Lundsgde.

Også Løgum kloster havde betydelige besiddelser i so. 1470 fik klostret lavhævd på 24 ottinger på Alslev mark. De havde tilhørt det i 200 år. 1517 erhvervede det her 1 gd. ved mageskifte med hertugen. I V. Højst fik det 1361 det gods, som Tord Jenssen, kaldet Wredth, havde, og som han 1353 havde købt af Hermann Nicleffsen. Ved mageskifte 1460 ml. klostret og Solvig fik det hver 5. ager på V. Højst mark mod til Solvig at afstå hver tredje ager på Lundsgd. mark. Sen. hørte hele Alslev og V. Højst til klostret og til Løgum birk. 1298 erhvervede det ved testamente, udstedt af præsten i Højst, hr. Thrugillus, 1 gd. i Holme. 1369 afstod det til hertug Henrik sin ejendom på Holme bymark. 1505 fik det lavhævd på 1 gd. i Ø. Højst, og 1503 erhvervede det ved mageskifte m. hertug Frederik Bastlund, som dog skulle gøres øde og markerne lægges til Alslev. Året efter blev der afsluttet overenskomst ml. klostret og bønderne i Busholm og Alslev om, at de skulle have markerne mod at betale 10 mk. om året i fæste. 1 gd. i Busholm fik klostret 1517 ved mageskifte m. hertug Frederik.

I skatteregistret for Løgum kloster 1548 opføres 3 ejendomme i V. Højst, 11 i Alslev og 3 i Ø. Højst. I Løgumkloster a.s Jb. 1607 nævnes 11 gde i Alslev, deraf 1 under kirken. Antallet af gårdbeboere var i alt 19. I V. Højst var der 4 gde, i Busholm 1, i Ø. Højst 5. O. 1825 var der i Alslev 4 helgde under Løgumkloster a., 2 syvottendedelsgde, 2 trekvartgde, 1 halvgd., 1 trediedelsgd., 5 sjettedelsgde og 4 tolvtedelsgde samt 7 kåd m. jord. Hertil 1 ¼ ikke-kontribuerende gd. I Alslev over Åen var der 2 helgde, i Busholm 2 helgde, i V. Højst 2 helgde, 2 trekvartgde og 1 halvgd., i Ø. Højst 1 helgd., 5 halvgde og 2 kåd. Hele so. var o. 1825 ansat til 3289 skattetdr. Dervar 471 malkekøer, 552 ungkreaturer, 201 heste, 513 får, 76 svin, 194 bistader, og der blev sået 356 tdr. rug, 173 tdr. havre, 35 tdr. byg og 149 tdr. boghvede (v. Rosen).

Højst so. hørte under Slogs hrd. De ejendomme, der lå til Solvig, havde dog en tid egen jurisdiktion, men var sen. – i hvert fald fra 1724 – tingpligtige under Tønder, Slogs og Lø hrdr. Under Tønder hrd. hørte ejendommene i Ellehus. St. og Ll. Svinborg, Midtenborg, Vedbæk, Trædholm og Mosbøl, de i Ø. Højst, Søvang og Bøgvad lå under Slogs hrd., Lundsgd. under Lø hrd. Alslev, V. Højst og Busholm havde opr. ligget i Lø hrd. og (Nr.) Løgum so. Da klostret fik sit eget birk, kom de dog til at høre under dette, og de vedblev at være under Løgumkloster birk, hvortil også hørte de nyere bebyggelser Alslev Vrå og Vittegd. De ør. ejendomme under Løgumkloster a. var tingpligtige til Slogs hrd. Alslev, Alslev Vrå, V. Højst og Ø. Højst henregnedes til Alslev fogderi, mens Busholm og Alslev over Åen var en del af Ravsted fogderi.

Arnåen var opr. skellet ml. Ribe og Slesvig stifter, ml. Lø og Slogs hrdr., ml. Højst og Nr. Løgum so. I slutningen af middelalderen var der dog strid om, hvorvidt beboerne i Alslev og V. Højst skulle søge Højst el. Nr. Løgum kirke. 1529 blev der sluttet et forlig, hvorved klostret tillod, at de nævnte byer kom under Højst so. Klostret skulle dog have den halve tiende ”sønden og norden åen” af Busholm, Alslev og V. Højst, kirken og præsten den anden halvdel. Også Arndrup hørte til Højst so., men allr. før reformationen kom den under Bedsted so. Solvig og en del dertil hørende steder lå opr. også i Højst so., men kom i 1500t. under Hostrup so.

Højst og Hostrup havde tidl. sa. præst, men 17/11 1508 bevilgede biskoppen i Slesvig m. hertugens samtykke, at der måtte være en præst i hvert af disse so. Derefter satte præsten i Hostrup en kapellan i Højst. Først 1519 skal so. have fået en selvstændig præst. Højst so. hørte i middelalderen til Ellumsyssel provsti, derefter til Tønder provsti. Det har altid ligget i Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det under Ribe stift.

I Ø. Højst nævnes 1704 Gallitzheide, Galgeshede.

I Ø. Højst findes mindesten for grundloven 1849-1949, for genforeningen og befrielsen og ved forsamlingshuset en mindelund, indr. 1950 for canadiske flyvere, som 24/2 1944 blev nedskudt i randen af Alslev mose.

En række bebyggelser i so. er forsv. Ved Alslev har ligget en landsby Bastlund (* 1503 Bastlundt), der blev nedlagt 1503. Af forsv. gde nævnes Hedegård (1496 Hegardt) ved vejen fra Holm til Ø. Højst, Kogsted (* 1279 Cogstath, *1365 Koxstedt) ved Arnå, Sommersig (1496 Samersick) samt Råde (1489 Lildhæ-, Store Radhæ, 1500 Rade), mul. 2 gde ved grænsen mod Abild so. el. Tønder landso. Den tidl. ty kommune Mosbøl (Maasbüll, 1543 Moszbul) har navn efter en nu nedbrændt gård. Yderligere nogle navne på ukendte bebyggelser omtales i Pont.Atlas (Fiskbæk, Halmborg, Høneborg, Kokkenborg); flere af bebyggelserne eksisteret mul. endnu under andre navne.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 80 da., 31 ty.; i 1884: 46 da., 41 ty.; 1912: 77 da., 90 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 282 da., 203 ty. (tilrejsende 45 da., 38 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 161 da., 92 ty., 12 S.; 11/4 1924: 108 da., 70 ty., 29 S.; 2/12 1926: 159 da., 93 ty., 34 S.; 24/4 1929: 147 da., 109 ty., 54 S.; 16/11 1932: 208 da., 125 ty., 67 S.; 22/10 1935: 262 da., 136 ty., 72 S.; ¾ 1939: 357 da., 166 ty.; 28/10 1947: 365 da., 95 ty.; 5/9 1950: 335 da., 105 ty.; 22/9 1953: 403 da., 157 ty.; 14/5 1957: 408 da., 139 ty.; 15/11 1960: 447 da., 148 ty.; 22/9 1964: 466 da., 157 ty.

Ved opdyrkning af en hedelod i Alslev fandtes 1859 et hensmuldrende egetræsskrin, hvori 200 ty. mønter, den yngste fra 1620.

Skove: Spredt forekommer flere mindre plantager. 1882 anlagdes i Ø. Højst m.m. en plantage, hvoraf 25 ha. til. gdr. Lorenz P. Thomsen, Ø. Højst. Hungerborg Plantage, 10 ha. tilplantet 1946, ejes af A/S Plantningsselskabet ”Sønderjylland”. Om tidl. skov i so. vidner fund af store træstammer i enge og moser.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Ø. Højst amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Alslev Nord for Åen, Alslev Syd for Åen, Bøgvad, Holme, Mosbøl (m. Ellehus), Søvang, V. Højst og Ø. Højst.

Personregisterdistr.: Højst.

I H. so. fødtes 1696 præsten Enevold Ewald (Johannes Ewalds fader), 1808 præsten og journalisten Nis Hanssen.