Årets gang i borgerforeningen 2016

Årets gang i Højst Sogns Borgerforening

Året 2016 har været et godt og travlt år, og vi siger tak for opbakningen – det giver lyst til at fortsætte arbejdet.

Vi har selvfølgelig har stået for de sædvanlige ting som opsætning af flagallé, juletræ, julelys, tænding af juletræ, juletræsfest og vedligehold af arealer og byens hjemmeside, så har 2016 også budt på et par nye tiltag.

Første etape af Alléprojektet, opsætning af udendørs fitnessredskaber i Alléen blev realiseret. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med ØHUIF, og er finansieret af AP Møller Fonden, Sparekassen Løgumklosters Fond og Landdistriktsudvalget. Hvad så med anden etape? Og hvad er egentligt meningen?

Vi satte gang i ”Vis os dit Højst”, hvor vi opfordrede beboere i Højst Sogn til at uploade eller sende fotos af deres yndlingssted i Højst Sogn og tagge det #flyttiløsterhøjst og #mereenddutror. Hvordan mon det er gået?

Og så fremtidsværkstedet den 14. januar….. Meget mere om dette og alt muligt andet på generalforsamlingen.

Medlemmer kan man ikke få for mange af! Og Højst Sogns Borgerforening siger tak for din opbakning, og håber at du fortsat vil støtte foreningens arbejde ved at ny- eller gentegne dit medlemskab.

Prisen er DKK 100,00 for en husstand og DKK 50,00 for enlige, og pengene for medlemskab kan

  • overføres til Borgerforeningens konto på reg.nr. 9824 kontonr. 8210047728
  • betales via MobilePay til mobilnr. 3072 4321
  • betales kontant i postkassen ved Christian Schulz, Bredgade 10
  • betales i forbindelse med generalforsamlingen

Husk tydeligt navn og adresse uanset hvordan du betaler!

Husk! Kun de, der har købt medlemskab, har stemmeret til generalforsamlingen, og kan være med til at bestemme fremtiden for Højst Sogn.

Vi glæder os til at fortælle meget mere om 2016 og 2017 på generalforsamlingen torsdag, d. 26. januar 2017 kl. 19.00.

Godt Nytår og vel mødt!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *