Spring til indhold

Øster Højst

- mere end du tror

Påskevandring fra Højst Kirke

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
22/04/2019
10:30 - 13:30

Lokation
Øster Højst kirke

Kategorier
Ingen Kategorier


Påskevandring fra Højst kirke 2. påskedag, den 22. april

Med mange gode minder fra påskevandringen, som sidste år udgik fra Hostrup kirke, vil vi i år gentage succesen med en vandring fra Højst kirke anden påskedag den 22. april kl. 10.30.

Der er således ingen gudstjeneste, for påskevandringen er i sig selv en gudstjeneste i det fri under Guds store åbne himmel. Vandringen – eller pilgrimsturen – er delt op i stationer, som det hedder på pilgrimssprog. Det vil sige pauser med nøgleord, hvor man har mulighed for at meditere over livet, og pilgrimsvandringen bliver derved også en mulighed for at stresse af og mentalt fokuserer på de ting, der kan være med til at give livet mening og indhold.

Sidste års nøgleord var: Langsomhed, frihed, enkelhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskabet og åndelighed. Vandringen ledes igen i år af sognepræst i Abild, Erling Bjerrum-Petersen, og går fra Højst kirke og tilbage igen til samme sted. Alle er meget velkomne og husk påklædning og vandre sko efter vejret.